Velkommen til GIC

Atletik & motion

Seneste Nyheder

Præsentation af trænerne:

Linda Bagge:

Jeg startede til atletik i Herlev i 1976, - 12 år gammel. 4 dage efter var jeg til UP-stævne, hvor jeg sprang 4,23 m. i længde, 1,40 i højde og løb 14,0 sek. på 100 m.

I 1980 flyttede jeg til Glostrup, - 16 år gammel.

Jeg har vundet adskillige medaljer til danske mesterskaber for ungdom i hæk, længde, højde og mangekamp.

Jeg har været træner fra jeg var 16 år gammel – on and off i de 38 år, som jeg har været medlem af Glostrup. Jeg har ligeså været medlem af bestyrelsen i alle årene – on and off.

En bruskskade i min ankel stoppede brast min elite karriere som 19 årig.

Jeg har dog løbet Copenhagen Marathon i 1989 på 3:34.10.

 

Laila Ankerstjerne:

Jeg startede til atletik som 8 årig i 1973. Jeg har altid været i Glostrup. Jeg var aktiv til jeg var 27 år. Jeg har altid dyrket atletik på eliteniveau, primært i hæk – både lang og kort – samt længde.

Jeg dyrker stadig atletik som Master og stiller op på vores kvindehold i længde og højde.

Jeg har været træner sammen med Linda i adskillige år.

  

Nicolai Gravesen:

Jeg startede til atletik, som 13-årig i 2012. Jeg har dyrket atletik på konkurrenceniveau i perioden 2012 – 2014. På den tid har jeg nået at kvalificere mig til DM i både hammerkast og 300 meter. Mit primære fokus var de længere sprint distancer såsom 200 og 300 meter.

I 2015 blev jeg træner for gruppen 8-11 år, derudover er jeg træner for ungdomsgruppen i ny og næ. I 2017 blev jeg certificeret børnetræner hos DAF (Dansk Atletik Forbund).

Jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2017, hvor jeg er ungdomsrepræsentant.


 

Ole Biering:

Jeg har været medlem af Glostrup siden jeg startede med atletik - vist nok 8 år gammel i 1974. Jeg var meget aktiv frem til 1988 og har siden holdt atletikken vedlige. Primære discipliner var kort hæk og spring men som ungdom også mangekamp, mens jeg i de senere år har brugt mere tid på kast. På mesterskabssiden er det blevet til sølv ved junior DM i 110 m hæk og en 8. plads i en seniorfinale på 110 m hæk samt et par holdmedaljer i cross og landevejsløb.

I mine unge dage var jeg ungdomstræner i en årrække, men det er snart mange år siden.

 

Sven-Erik Dreisig:

Min interesse for atletik blev skabt, da jeg i 1956 flyttede fra Jægersborggade til Søllerødgade 23, 4. sal. I stuen boede en familien Hansen og Nina (senere Fanøe) var tidens store atletiknavn, bl.a. OL deltagelse 1960+64. Da jeg blev FDF’er i1958 lavede jeg al sport men vandt mange bogpræmier i atletik. Da vi flyttede til Herlev i 1962, kom jeg i klasse med en, der dyrkede atletik, og i 1964 blev jeg meldt ind.

I starten lavede jeg alt, men som 16 årig fik jeg ”smag” for den lange hæk, og året efter blev jeg dansk ungdomsmester og har en del UM mesterskaber, 4 senior medaljer, landsholdsdeltagelse og blev udtaget til OL i 1970 som c-kandidat. En arbejdsulykke i CF ødelagde deltagelsen i München.

Min trænerkarriere startede i 1968, hvor jeg også var i bestyrelsen i Herlev, idet jeg stod for vintertræningen og har i en årrække fået mange trænerkurser. Jeg har linjefag i idræt, er uddannet zoneterapeut og massør.

I Glostrup Atletik har jeg i mange år været træner i gymnastiksalen og siddet i bestyrelsen med mange opgaver. Mine ”specialer” må være grundtræning, hæk, stangspring og lang sprint.

 

Søren Banke:

Jeg har som barn og ung spillet fodbold og tennis. For 10 år siden lærte jeg Linda at kende, og hun introducerede mig til atletik – primært kast. Jeg kaster selv alle 5 kastediscipliner til veteranstævner.

Jeg har løbet meget på langrendsski og også trænet meget dertil, så mine forcer ligger i styrketræning og grundtræning.

Jeg har løbet 7 marathonløb

 
Karsten Krog:
 
Bente Leisner: 

Har du spørgsmål til klubben?

Vores sponsorer

Glostrup Idræts Club - Atletik & Motion