Vi fik ialt: 11 guld, 6 sølv og 1 broncemedalje ved de danske Veteranmesterskaber i Randers.
Årets store begivenhed for atletikfolk er de danske mesterskaber, således også for veteranerne i Glostrup. 7 atleter deltog og alle kom hjem med metal. Vores ældste deltager, Finn Ankerstjerne i aldersgruppen 80+, kom hjem med 5 guld. Det bedste var nok hans hammerkast på 33,19 m og ellers er det jo imponerende at Finn stadig kan holde de yngre i gruppen fra fadet!
Finns datter, Laila Ankerstjerne i 50+, fik 2 guld og 1 sølv og især hendes længdespring på 4,50 m var i særklasse. Linda Bagge, som er i samme aldersklasse, tog sig af hammer- og vægtkast. Efter en lang skadespause var hammerkastet på 28,23 m godkendt.
I aldersgruppen 60+ har Karsten Krog været stabil i kuglestød lige under de 11 m og hans andenplads med 10,56 m er ok med mere end 2 m ned til nr. 3. En anden Karsten med efternavnet Hessilt har i mere end en menneskealder præget toppen af kastedanmark og 2 guld hvoraf hammerkast med 36,66 m er i særklasse.
Lilli Christensen i 70+ fik 4 sølv og Britta Durland i samme aldersklasse fik bronce i vægtkast.
Endelig skal det nævnes at den 23. september har Glostrup Atletik både et kvindehold og et mix hold for veteraner der har kvalificeret sig til holdfinalen i atletik på Ballerup Stadion.